Smidt ud af soveværelset

Nu sover vi i stuen - alle sammen. Hvordan vi lige kan komme igang med at arrangere det anderledes, ved jeg ikke. Men første skrit er taget.

Jonatan har sit store værelse. Linus har fået det lille værelse. Og mor og far skal sove i stuen. vi har heldigvis en ret stor stue, så det går lige. Men optimalt bliver det ikke. Ihvertfald ikke så længe de to drenge ender i vores seng hver aften.

Jonatan bliver puttet i sin egen seng om aftenen. Og det går som regel helt fint. Men i løbet af natten vågner han, og lister lige så stille ind i vores seng - så vi ikke engang opdager han er kommet, før vi senere vågner med fødder og arme i ansigtet.

Linus kommer ikke ligeså stille. Han sætter normalt i et hyl sådan sent på aftenen. Og uanset hvor længe vi forsøger at putte ham i egen seng, så lykkes det ikke. Vi opgiver som regel (ja vi er trætte tobørns forældre) og lægger drengen i vores seng. Da slapper han af med det samme - og lukker øjnene og sover. Han sover så det meste af natten, dog meget urolig. Han kravler rundt i søvne, og kan sætte sig op - for så at falde ned på den anden side.

Alt dette gør vores nætter til et tilbagevendende marerit. Hvor fire urolige børn og voksne ligger i en 160 seng!

Det var i høj grad årsagen til at vi flyttet ud i stuen, og vi håbet vel på et mirakel. At den endring i sengens placering, ville skabe ro hos børnene på hvert deres værelse. Samt ville endringen måske medføre at Jonatan i søvne ikke kunne finde vores seng om natten. Det er jo lov at håbe.

Mission mislykkedes. Vi er stadig alle fire stuvet sammen i 160 x 200 cm.

Men jeg har en plan. Om det virker må vi lige se, jeg fortæller ikke noget før det er prøvet. Og det indeholder ikke "sov godt" metoden kl. 03.00 om natten med en 4 årig dreng. Det kan jeg ikke holde ud. Så sover jeg hellere på sofaen det næste år. Hihi.