Smidt ud af soveværelset

Nu sover vi i stuen - alle sammen. Hvordan vi lige kan komme igang med at arrangere det anderledes, ved jeg ikke. Men første skrit er taget.

Jonatan har sit store værelse. Linus har fået det lille værelse. Og mor og far skal sove i stuen. vi har heldigvis en ret stor stue, så det går lige. Men optimalt bliver det ikke. Ihvertfald ikke så længe de to drenge ender i vores seng hver aften.

Jonatan bliver puttet i sin egen seng om aftenen. Og det går som regel helt fint. Men i løbet af natten vågner han, og lister lige så stille ind i vores seng - så vi ikke engang opdager han er kommet, før vi senere vågner med fødder og arme i ansigtet.

Linus kommer ikke ligeså stille. Han sætter normalt i et hyl sådan sent på aftenen. Og uanset hvor længe vi forsøger at putte ham i egen seng, så lykkes det ikke. Vi opgiver som regel (ja vi er trætte tobørns forældre) og lægger drengen i vores seng. Da slapper han af med det samme - og lukker øjnene og sover. Han sover så det meste af natten, dog meget urolig. Han kravler rundt i søvne, og kan sætte sig op - for så at falde ned på den anden side.

Alt dette gør vores nætter til et tilbagevendende marerit. Hvor fire urolige børn og voksne ligger i en 160 seng!

Det var i høj grad årsagen til at vi flyttet ud i stuen, og vi håbet vel på et mirakel. At den endring i sengens placering, ville skabe ro hos børnene på hvert deres værelse. Samt ville endringen måske medføre at Jonatan i søvne ikke kunne finde vores seng om natten. Det er jo lov at håbe.

Mission mislykkedes. Vi er stadig alle fire stuvet sammen i 160 x 200 cm.

Men jeg har en plan. Om det virker må vi lige se, jeg fortæller ikke noget før det er prøvet. Og det indeholder ikke "sov godt" metoden kl. 03.00 om natten med en 4 årig dreng. Det kan jeg ikke holde ud. Så sover jeg hellere på sofaen det næste år. Hihi.

Drengefødselsdag

Jonatan er blevet 4 år stor. Fantastisk. Tiden har gået så hurtig, men alligevel kun 4 år. Hele Jonatans liv.

Dagen startet med fødselsdagsmorgenmad. Havregrød med flag i til hele familien. Og gaver. Fødselsdagen var startet lidt i forvejen, hvor vi havde besøg af mommo og boffe der kom helt fra Skagen. Det var rigtig hyggeligt, og Jonatan var meget glad for besøg.

Selve fødselsdagen startet lidt i sidst års fødselsdags ånd. Vi cyklet til børnehaven. Mig på stor cykel, med Linus i cykelsæde. Og Jonatan på egen cykel.

Hvorfor det relaterer til sidste års fødselsdag, er at vi cyklet forbi Odense Kommunes suttetræ. Samme træ som vi sidste år på samme tidspunkt hængte Jonatans sutter på, og hvor Jonatan fant samme cykel under træet. Det var jo ingen fødselsdagsgave, det var jo en gave fra træet. Så det talte vi om på vej til børnehaven - og det var så hyggeligt. Tænk på et år er jonatan blevet storebror, suttefri, blefri, cykler på 2 hjul - og jeg kan blive ved.

Fødselsdagen i børnehaven gik også som den skulle. Han havde spidermandkager med. Samme kager som han havde fået serveret til Jonas sin fødselsdag for et par uger siden. Han delte ud med Jonas, og Jeremias der havde fået lov at være med på fejringen på stuen.

Samme eftermiddag var der planlagt drengefødselsdag på fodboldbanen ved beboerhuset. Der var det boller, kage og saftevand på bordet. Drengene spilte mindre fodbold, og der var mere leg. Men de havde det sjovt, og det var det vigtigste. For nogle børns skuffelse, er ikke Jonatan så glad for at åbne gaver. Så det tog lang tid før Jonatan fik samlet sig så meget, at han ville åbne gaverne med mors og kameratenes hjælp. Men han fortrød ikke, da han en efter en åbnet de fineste og sejeste gaver.

Da de fleste havde gået hjem ved aftensmadstid, pakket vi sammen og gik hjem med samme mål. Vi havde de nærmeste til mad, Jonatans beslutning; pasta med kødsauce. Jonatan var dog ikke så begejstret, om der var den pasta med kødsauce han fik på La Piazza dagen forinden, eller om det var den bolle, kagestykke, flødebolle, jordbærsnorslik, isvaffel med flødeskum eller saftevanden der fyldte i magen - vides ikke. Men sulten var han ikke. Han ville ikke spise, og hellere lege.

Så aftenen gik med farmor på gulvet, hvor de bygget lego til klokken var næsten 22. Så var det sengetid - selv om det var svært at sove. Derfor blev næste dag tilbragt hjemme med far og alt sit nye legetøj.

Når han skulle sove, gik vi igennem dagen - og han talte om sine drengevenner og sin bedste venninde der var med til fødselsdagen. Det var en dag han glædet sig over, og som han ville huske længe.

Et år til næste gang <3

Linus' første skrit

Ja, nu er han oppe på syv skrit, den lille supermand. Desværre er kamera tom for batteri, og oplader beliggende i Skagen - så der bliver ingen billeddokumentation foreløbigt.
Men det kan jo nemt beskrives, hvordan hans ansigt lyser op efter det første skrit. Så lidt ned i sine knæ, på vej ned for at sidde - før han ombestæmmer sig - rejser sig op på strake ben igen, og tager det næste skrit. Han bliver så stolt, og han har fuld kontrol.
Nu tager det ikke mange dagene før han løber rundt.


Jeg har fortalt Jonatan at måske han kan spille fodbold til hans fødselsdag, men det er måske lige optimistisk nok. Selv om Linus er et lige så stort boldtalent som sin storebror.

Det er nemlig kun tre dage til storebrors 4 års fødselsdag. Han glæder sig så meget, og spørger hver dag om det er hans fødselsdag i dag. Men nu er den snart her, og jeg håber han får en dejlig dag. Den bliver fejret med kage i børnehaven, og efter børnehaven kommer de nærmeste drengekamerater og familie over på fodboldbanen for en fodboldkamp.

Lidt arbejdsfilosofi

Nu er det en og en halv uge til min barsel er slut. Sådan rigtig.

Jeg har siden 1. marts arbejdet 15 timer om ugen, hvilket har været fantastisk. Men fra 18 august starter den rigtige hverdag igen. Det der har betydet korte dage for de små, en nem indkøring i institution for Linus, fridage med hygge og aktiviteter - nu er det slut for denne gang.

Jeg starter d. 18. august med et nyt projekt, hvilket bliver både udfordrende og spændende. Jeg har et helt nyt og omfattende (føles det lige nu) område at sætte mig ind i, samtidig som jeg skal tænke fremtid, - hvordan man nemmest kan implementere de forskellige arbejdsopgaver og rutiner ind i to forskellige arbejdsmiljø. Kutte væk unødvændig og besværlig tidsspild, og fokusere på enkle og nemme løsninger.

Det kan være svært at holde fokus og tungen lige i munden, når man har mange opgaver der fylder i hverdagen. Det, at samtidig som man udfører sit arbejde som man nu altid har gjort det, skal tænke nyskabende, for at se hvordan man kan løse sine opgaver på alternative måder. Man holder altid egne kærneområder tæt indtil kroppen, og giver oftest nødig afkald på ens faglige identitet. Men, man skal i vores arbejdsområde være omstillingsparat og være forberedt på at lade nogle af ens kæpheste ligge. Det værste der kan ske, er at man finder ud af at det ikke kan lade sig gøre.

Jeg er dog glad for jeg får lov at være med til at endre tingerne. Dersom det ikke vil fungere, så er det i nogen grad min egen skyld. Så har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok. Men hvis jeg om et år kan kigge tilbage og se at den måde vi arbejder på i hverdagen fungerer optimalt - så vil jeg være en glad pige ;-)

RockArt

Jeg kommer fra en lille hyggelig by i Norge. Indbyggertal ligger omkring de 12.000, der er fire børneskoler, en ungdom skole og en videregående skole med mange afdelinger. Det er et lille centrum med forskellige butikker, vinmonopol og en lysthavn. Byen er dog spredt op over fjellet, og ind i landet med flere små handlecentrum. Naturen i hjembyen er fantastisk, og beboerne er næsten ligeså.

Nok med reklame;

Nyt i byen efter jeg rejste er en festival lavet på initiativ af nogle lokale entusiaster. De ville så vidt jeg ved) starte en festival der skulle inkludere kunst og smal musik (rock/metal). Jeg har lige surfet de lokale nyhedssider, og det viser sig denne festival vokser sig stor og atraktiv. Billedene fra årets festival viser veletablerte og gode bands, engagerte publikum og også noget for de kommende rockebørn.

Jeg har aldrig deltaget i RockArt, da denne festival blev startet efter jeg flyttet. Men jeg kan se på omtalen og billeder at det er noget der skal opleves indenfor de nærmeste år. Ildsjele i bestyrelsen bag festivalen arbejder vidsnok på højtryk næsten hele året, for at komme med gode ideér og happenings. Stadig lokalt og lille, men med et moderne og internationalt udtryk. I år kan jeg se et svensk band ved navn Lillasyster har spillet, helt ukendt for mig - inden jeg læser omtalen. Det viser sig at Lillasyster er efterfølgenden til Lok - som jeg kender fra mine tidligere musikinteresser. Sjovt!

Gamlebyen min har altid haft mange gode initiativer indenfor kreativitet og musik. En anden årlig begivenhed er kulturfestivalen, hvilket er en stor mere folkelig happening end RockArt. Der samles hele befolkningen en uke til hygge i byen. Og det er lov at komme udenfor husets 4 vægge og drikke en øl eller 2. (Hvilket ofte ikke er så velset i et land som Norge)

Jeg er opvokset med "huset" (rockeværkstedet) på Gullhaug, hvilket samlet ungdommer fra hele byen. Der var det også nogle indsjæle, der fik det hele til at løbe rundt. Mon "huset" også eksisterer den dag i dag? Byen har også haft en mere underground "festival", som jeg på stående ford ikke kan huske navnet på. Denne scenen blev sat op i skoven, og blev befolket af lokale bands bla. fra "huset". Det har givet andledning til mange sjove og eksplosive fester.

Den lille by under fjellet har også en veletablert teaterforening, hvilket også giver liv til en ellers stille og rolig by.

Så alt i alt, på trods at jeg nu bor i en langt penere og bedre by (hihi), så er jo somlebyen i gamlelandet stadig hjembyen inderst inde. Og hvem ved, måske jeg får mulighed til at deltage på RockArt i nærmeste fremtid :-)

Drengeliv

Jonatan fylder 4 år om knap 14 dage. Han er den sødeste dreng, han er det mest omtænksomme og kærlige barn. Han er en god storebror, og passer hele tiden på at Linus har det godt. Han er også en god ven, og vil altid gerne lege og dele. Men Jonatan er også til tider den vildeste umuligtan. Volumknap findes ikke på Jonatan, og myrer i krop gør at han kun kan sidde stille kort tid ad gangen. Når man også lægger til grænsesøgende adfærd, en stor kærlighed til sin lillebror og en trang til at bestemme hvor og hvornår - bliver det en udfordrende coctail.

Vi forsøger med vores bedste evne at regulere adfærden til det 4årige trold. Vi har lavet et stjerneark, god opførsel giver 1 stjerne - 5 stjerner udløser et klistremærke og 5 klistremærker udløser en overraskelse. Den kommer frem indimellem når vi synes ting bliver lidt for vildt. Man kan jo håbe på at det har en effekt.