What time is it - it's Obama time!

Så er dagen kommet, hvor hele verden, USA og specielt Washington står på hovedet over Obama's indsættelse som præsident. Og det er også stort. Alt er jo stort i USA, det har vi vænnet os til. Men de sidste otte år, har følelsen været mere stort afsky end stort overrasket. Måske vender det nu? Nu kommer Obama time!

Hvad er det nu der kan ændres - indenrigs står Obama overfor de samme (om ikke endnu større) udfordringer end Bush. Ekstrem fattigdom, finanskrise, arbejdsløshed, gældsramte familier mv.
Hvordan kan Obama ændre USA's tilstand indenfor egne grænser? Reformer og bankgarantier vil ikke kunne hjælpe de fattige amerikanere som lever på sultegrænsen.
- Men det er en ting Obama kommer med - og det er håb. Håb, som vil føre til sammenhold, som vil føre til et løft og medansvar i befolkningen. Hvor det ikke længere handler om at komme først, men om at tage hånd om hinanden i modgangstider. Obamas signaleffekt, vil give langt større resultater end den politik der bliver udført - som jo i de flæste tilfælde ikke vil være så langt fra tidligere præsidenters politik.

Udenriks er det lignende forhold. Obama kan ikke og behøver ikke tage større radikale beslutninger. Bare at det nu er "Obama time" vil gøre det meste af arbejdet for ham. Diplomatiet vil bane vej for et bedre Amerikansk renommé, støttet af en sensationel sort præsident - nu er der Obama tid!

19. januar, årets kedeligste dag

Ovenstående hørte jeg i radioen i går. Årets kedeligste dag. Grå, regnfuld, minus på kontoen, nytårsforsetterene som ikke holdt.. Hvordan var nu årets kedeligste dag for mig?
Ikke så kedelig enda, hellere ikke noget vildt og underholdende.

Stå op om morgenen, ud af døren, aflevere børn, ind på arbejde, kigge ind i skermen, tale med borgere og kolleger, over på dsh til markedsplads for vores tilbud (som iøvrigt var rigtigt hyggeligt), hente bilen, hente børnene, køre hjem, rydde op, lege med børnene, lave aftensmad, se børnefjernsyn, rydde igen, putte børn, se nyheder, falde i søvn på sofaen, ind og børste tænder, lægge sig i sengen.. kedelig dag - tjaa.. Men jeg nød den alligevel

Nyt år, nye muligheder

2008 er forbi.

Året blev afsluttet på den helt rigtige måde med ferie i Nord-Jylland med familien. Det blev 14 dage med natur, sol, sne, ro, børn, hygge og voksentid. Lige hvad en klemt småbørnsfamilie har brug for. Så nu er overskuddet til stede, børnene er glade og vi voksne har utallige projekter vi går i kast med, indeholdende stort gå på mod.

Dette indlæg vil indeholde en lille opsummering af børnene, nu hvor Jonatan er knap 4 ½ og Linus 1 ½.

Jonatan den omsorgsfulde er virkelig ved at kunne bruge sproget. Han proklamerer ofte små rim, og kan fortælle de vildeste historier om den gang da han var lille og boede hos farfar der nu er 100 år og bor i himmelen 10 kilometer op i luften.

Han har også fået meget af det norske nu i julen, og underholder med de ord han nu kender på norsk - med god accent. TOG, MAT, JULENISSEN osv. Tal har han også fuld kontrol på, og er hold op med at sige otte-og-tyve, ni-og-tyve, ti-og-tyve, elleve-og-tyve.. Men han syntes stadig det var surt at få en 200 kroner seddel, istedet for alle mynterne i sparegrisen i sommerhuset (ca 25 kr i småt).

Jonatan er stadig en fodboldhelt, og han ved godt hvem han er når vi spiller.
Jeg er djiby - så kan du være Absalonsen!! Djiby og mig er lige godt, og vi score lige mange mål. Jonas er ikke så god til fodbold som mig, men det gør ikke noget for vi er på samme hold, så vi vinner begge to. Børnelogik!

Jonatan er lige så overglad for sin lillebror som han var i starten. Og han bliver rigtig sur når Linus langer han en, efter et Jonatanbrøl lige op i ansigtet. Ah.. den søskendekærlighed.

Linus han bestemmer det meste her hjemme lige nu, en lille kaptajn der vil have tingene på sin måde. Han bliver arrig når han får nej, men det går hurtigt over - og han har let til smil. Han elsker at synge og danse, og han synger meget mere end han snakker. Han har rytme, og er god til at akkompagnere sin mor på guitar.

Han kan godt spille fodbold som sin storebror - men hans force er helt klart håndbold. Han kaster hårdt, præcis og hele tiden. Bolde, legetøj, service og mad flyver om ørene på os. I sit bad her til aften begynte han at kaste badeænder og legebiler i et spand en 1 ½ meter væk, og han ramte 80 % af gangerne. Det må man jo kalde et talent.

Han har dog stadig intet talent for at sove. Efter to dren operationer, utallige ørebetændelser og en vane med ½ til 1 liter vand pr. nat med tilhørende tunge bleer har skabt hellere dårlige sovevaner. Men det går små skrit fremover, og i dag er første forsøgsnat uden vandflaske. Derfor har jeg lige tilbragt ½ time med skrigeballongen inde på værelset.. Men nu sover han. Det skal nok gå, det gør det jo altid. Måske flaskeavvænningen vil medføre en bedre soverytme. Vi krydser fingrene.

Så nu tager vi fat på 2009, med to dejlige og aktive drenge der gør hver dag unik, et nyt job for min del der giver udfordring, specialisering og arbejdsglæde, og mange projekter der skal igangsættes og gerne fuldføres. Det kan jo være det bliver beskrevet senere på året, hvis energien holder - og tiden er til det. Lige nu siger mavefølelsen at vi vil erobre verden. (hvis det iøvrigt er noget tilbage af den, når vi kommer så langt)

Rigtig godt nyt år!